KONKURRENCEBETINGELSER

Gældende fra 29. november 2019

Når du tilmelder dig spillet, accepterer du at modtage nyhedsmails fra Sun Tours. Du accepterer også at modtage mails i forbindelse med dette spil samt invitationer til kommende spil og konkurrencer fra Sun Tours. Du kan altid separat afmelde dig både nyhedsmails og mails i forbindelse med dette og fremtidige spil. Derudover accepterer du, at vi bruger andre oplysninger, som vi har om dig, til at tilpasse markedsføringen til dig. Se mere i vores persondatapolitik her.

Deltagere:
Konkurrencen er åben for alle over 18 år, der er bosat i Danmark. Vi forbeholder os retten til at kontrollere alderen på vinderen. Medarbejdere i TravelCo Nordic og medlemmer af deres husstande må ikke deltage i konkurrencen.

Konkurrenceperiode og betingelser:
Du kan deltage i konkurrencen hver dag i perioden 29. november 2019 t.o.m. 6. januar 2020. Du deltager ved at åbne 9 pakker. Finder du 3 ens, har du vundet den pågældende præmie én gang. Når du vinder, modtager du en email med informationer om, hvordan du får din præmie.

I konkurrencen kan du vinde følgende præmier:
1 gavevoucher* a 10.000 kr. til Sun Tours
10 gavevoucher* a 1.000 kr. til Sun Tours
100 gavevoucher* a 500 kr. til Sun Tours
10.000 x 1 gavevoucher til CEWE fotobog, værdi kr. 100**
10 x 10 poser KiMs Chips Havsalt, 175 g
2 x 20 poser Danske Franske Kartofler, 175 g
* Gavevouchers kan benyttes på alle rejser i Sun Tours’ program. Rejsen skal bestilles mindst 60 dage før afrejse, og rejsen skal afvikles senest i maj 2020. Gavevouchers kan ikke ombyttes til kontanter eller andre præmier. Der kan kun benyttes en gavevoucher pr. booking. Gavevouchers kan ikke kombineres med andre rabatter, gavekort eller gavevouchers. Konkurrencen om gavevouchers kører også i vores finske søsterselskab Matkavekka, hvilket betyder, at det samlede antal vindere findes på tværs af de to selskaber.
** For de 100 kr. kan du få en CEWE FOTOBOG Mini, eller du kan vælge at bruge de 100 kr. som tilskud til en anden type af CEWE FOTOBOG. De 100 kr. dækker ikke forsendelsen af fotobogen.

Rejser og lodder:
Der er rejser til en samlet værdi af 70.000 kr. Du optjener ét lod i konkurrencen, hver gang du spiller. Derudover får du 50 ekstra lodder, hvis du tilmelder dig SMS’er fra Sun Tours. Du har også mulighed for at vinde lodder i dine daglige spil. Vi trækker vinderne af gavekort i uge 3 2020 og kontakter vinderne via e-mail. Vinderen af hovedpræmien offentliggøres med fornavn, forbogstav i efternavn og by på forsiden af spilsiden snarest efter, at vedkommende er fundet. Vindere i spillet kontaktes via e-mail og har herefter 1 uge til at svare tilbage. Svarer en vinder ikke tilbage inden for tidsfristen, er præmien tabt og vinderen kan i så fald ikke gøre krav gældende mod Sun Tours. Præmien fremsendes efter aftale. Du er selv ansvarlig for rigtigheden af din e-mailadresse. Vi fralægger os ansvaret for mails, der ikke kommer frem. Gavevouchers er personlige og kan ikke ombyttes til kontanter eller andre præmier.

Sun Tours afholder de præmieafgifter, som konkurrencen udløser.

Øvrigt:
Hvis du opgiver forkerte personlige oplysninger eller forsøger at snyde, kan du blive udelukket fra deltagelse i konkurrencen. Vi forbeholder os desuden ret til at ændre disse betingelser, såfremt det af juridiske eller andre grunde skulle blive nødvendigt.

Tilmelding til nyhedsmails og SMS’er
Når du deltager i spillet, accepterer du at modtage nyhedsmails samt mails i forbindelse med dette og kommende spil og konkurrencer fra Sun Tours. Du kan også valgfrit vælge at tilmelde dig SMS’er fra Sun Tours og få 50 lodder ekstra i konkurrencen om hovedpræmierne.

Vi sender typisk flere nyhedsmails til dig hver uge. Antallet af SMS’er varierer. Vores nyhedsmails og SMS’er indeholder bl.a. informationer om rejser og rejserelaterede produkter og indhold. De kan også indeholde konkurrencer, spørgeskemaer og reklamer for vores samarbejdspartnere.

Du skal bekræfte din tilmelding til nyhedsmails for at deltage i spillet samt din tilmelding til SMS’er for at få dine ekstra lodder. Vi sender dig bekræftelsesesmail/SMS, hvor du skal bekræfte din tilmelding / dine tilmeldinger. Bekræfter du ikke, vil du ikke kunne deltage i konkurrencer. Med din tilmelding accepterer du, at vi uploader din e-mailadresse til annonceringværktøjer hos Google, Facebook og andre, så vi der kan vise dig målrettede annoncer fra os, når du besøger andre hjemmesider. Dette betyder, at Google og Facebook også håndterer dine oplysninger. Dine e-mailadresse vil via systemerne blive omdannet til en anonymiseret e-mailadresse.

Hvis du vil afmelde vores SMS’er, kan dette gøres via info i SMS’erne. Ønsker du at afmelde vores nyhedsmails, kan dette gøres via linket i hver enkelt nyhedsmail.

Datahåndtering:
Vi benytter vores eksterne samarbejdspartner Juhlsen A/S til håndtering af din tilmelding og dine data. De behandler alene dine oplysninger ud fra vores instruks, og kan ikke bruge oplysningerne til egne formål. Du kan læse vores regler for databeskyttelse her.